Beslutningen er taget – der skal lægges havefliser til den nye gangsti eller terrasse i haven. Mange tror, at det er let og at man kommer hurtigt i gang, men der er flere overvejelser der er værd at tage med i processen inden man går i gang. Det er en god idé at gøre sig det klart, hvor meget projektet må koste, så man ikke ender med at have brugt flere penge end forventet.
Man kan finde billige havefliser på flere måder, og det nemmeste er at se sig for i diverse havecentre og byggecentre, samt kigge i tilbudsaviserne omkring fliser og sten. Det kan også være smart at sammenligne tilbud fra flere forhandlere, og dermed finde det billigste alternativ.

billige havefliser

Ældre havefliser kan tones i farven med speciel imprægnering – de bliver som nye

En anden måde at få fat i billige havefliser til sit projekt er at købe dem brugt. Disse finder du hos diverse brugtmarkeder, nedrivningsfirmaer og anlægsgartnere. Firmaer som disse har ofte brugte sten liggende, som har været til overs efter tidligere udskiftninger hos kunder, men som ikke fejler noget og derfor kan videresælges brugt og bruges igen i et nyt projekt. Dog skal man holde for øje, at der ikke medfølger garanti på brugte fliser og sten, som ved nyindkøbte. Naturligvis, kan man tage flisen med tilbage til sælger, hvis man føler, at fliserne er gået i stykker urimeligt hurtigt. Men sælger er ikke forpligtet til at hjælpe køber i en sådan situation, når fliserne er købt uden garanti.
De brugtmarkeder og hjemmesider, som er kendt for at have et stort udvalg i forskellige typer sten, som er brugt og kan genbruges er f.eks. Den Blå Avis, Gul og Gratis samt genbyg.dk. Husk dog, at tjekke nyprisen på stenene i et almindeligt byggemarked inden du køber – du skal jo ikke snydes med en for høj pris.
I flere tilfælde, vil stenene og fliserne til genbrug være til gratis afhentning for den der vil fjerne dem for sælger, hvis de blot gerne vil af med dem. Dette giver en stor mulighed for et billigt gør det selv projekt. På annoncerne for de gratis sten og gratis havefliser, vil der typisk være billeder og beskrivelser, så man kan se, hvilken type haveflise det er. Der vil også stå hvor mange kvadratmeter der er til rådighed, så man ikke får lovet sig til et køb eller en afhentning og bliver skuffet over, hvor mange m2 der er til rådighed for køber/afhenter.

Ring rundt og spar på fliserne

Vil man købe brugte havefliser billigt hos nedrivningsfirmaerne, skal man ofte have fingeren på pulsen, med hvad de har på lager. Der reklameres ikke for deres sortiment eller mængder af havefliser, så man skal typisk ringe til selve firmaet for at spørge om deres lager, og eventuelt reservere det. Da de nedrivningsfirmaer ofte har mange projekter i gang vil deres sortiment skifte hurtigt, så det man har set den ene dag, er der ikke nødvendigvis den næste. Man kan som oftest afhente de brugte fliser direkte ved nedbrydningsfirmaet, men sommetider kan man finde dem ved deres genbrugsstation eller de kan leveres, hvis firmaet tilbyder dette.

Man kan også finde fliser hos anlægsgartnere og totalentreprenører, som i deres arbejde skifter mange havefliser ud, og derfor kan have mange udmærkede fliser og sten liggende i forskellige afskygninger. De samarbejder ofte med flere forskellige fliseproducenter, så udvalget der er tilgængeligt er tit meget alsidigt og der er billige havefliser til alle typer haver. Dette samarbejde betyder også, at anlægsgartnerne køber fliserne til originalpris, og kan sælge dem til køber under butiksprisen, hvis de har haft en opgave af stor karakter, og derfor har et større parti til overs. Selvom man ofte finder brugte fliser hos anlægsgartnere, kan man sagtens købe nye havefliser billigt hos anlægsgartnere, grundet dette samarbejde. De havefliser, som man finder hos anlægsgartnere, brugte som nye, er lavet i beton fra betonstøberier. Man kan med fordel søge på internettet i sit lokal område efter anlægsgartnere og totalentreprenører, da disse også tit har fine sten og havefliser til billige penge liggende.

Tip:
Læs hvordan du ligger din nye terrasse med fliser her